Diramo Volley © 2011

 

Velkommen til sæsonen 2011/2012

 

 

• Læs om træningen »

Vi træner én gang om ugen i 

to timer i Valby-hallen.

 

• Hvem er vi? »

Diramo er en volleyballklub for øvede volleyspillere M/K.

 

• Kontakt os »

Har du lyst til en prøvetræning? Så ring til os :)

 

 

 

Medlemskab

 

For at blive medlem i Diramo skal du først og fremmest have lyst til at spille volleyball. Du er ikke nybegynder, men har måske spillet i andre motionklubber, gymnasiet, højskolen, med arbejdet eller lignende - det gør ikke noget, hvis det er længe siden, bare du har lært spillet. Du behøver med andre ord ikke være tidligere elitespiller, men du skal kunne volleyspillets grundslag - fingerslag, baggerslag, serv osv.

 

Kontingentet for 201/2012 sæsonen er på Kr. 1000,-


Mix- eller damespiller?

Er du mand, giver det sig selv, så er du mixspiller, men er du kvinde, er det god idé, at du overvejer, om du er til mix- eller til damespil. Hvis du gerne vil ud og spille turneringskampe i weekenderne, så er chancen for det størst som mixspiller. Dameholdet spiller i 2010-sæsonen i Danmarksserien og er et godt sammenspillet hold med en fast stamme af spillere. Kommer der mange nye damespillere til i den kommende sæson vil der sandsynligvis blive arbejdet på at oprette et 2. hold, som i den næstkommende sæson vil blive tilmeldt damerækken i SVBK-turneringen.

 

Prøvetræning

De 3 første træninger er prøvetræninger. På den måde har du mulighed for at komme og prøve at træne med os uden at skulle betale kontingent, og samtidig har du en chance for at få et indtryk af stemningen til træning og det sociale samvær, inden du beslutter dig for at blive en del af klubben. Efter de 3 prøvetræninger tager vi en snak om, hvordan det er gået, og forhåbentlig kan vi byde dig velkommen i klubben.

 

Hvis du synes, Diramo lyder som en klub for dig, så kom og besøg os en træningsaften, eller ring eller skriv til formanden.

 

> Se kontaktoplysninger her

 

 

 

 

 

 

 

 

Spil volleyball i en hyggelig klub, hvor der er god balance mellem seriøs træning og sjov motion!